Log på  Karriere  Om VP  Sitemap  Kontakt  Print
Klik her for at komme til den engelske version af VP's hjemmesiden           



vp.INSIDER

Med vp.INSIDER tilbyder VP et produkt, som kan hjælpe dig med at opfylde alle selskabets lovmæssige forpligtelser i forbindelse med insiderregistrering, indberetning og købs- & salgsbog. Vi opfanger data fra 3,6 mio. konti registreret i VP og kan advisere dig automatisk.



Overblik med automatisk advisering

vp.INSIDER tilbydes til alle danske børsnoterede selskaber og selskaber noteret på handelspladsen First North. Produktet giver det nødvendige overblik over selskabets insidere. Her er det muligt at håndtere forskellige typer af insidere. For indberetningspligtige insidere giver systemet automatisk besked, når der er handlet, uanset hvor der er handlet. Det giver ekstra sikkerhed for at opfange alle indberetningspligtige transaktioner. VP kan også forestå indberetningen til myndighederne og på den måde effektivisere administrationen for dig.

3 i ét
I hovedtræk består produktet af tre dele:

  • Insiderregister – en fortegnelse over, hvem der til enhver tid er betragtet som værende insider i relation til et selskab.
  • Indberetning - grundlag for indberetning af indberetningspligtiges transaktioner
  • Købs- & salgsbog – en særlig protokol over bestyrelses- og direktionsmedlemmers aktier i selskabet og deres transaktioner.

Insiderregister
Her kan føres et insiderregister med dato og tidspunkt for, hvornår den pågældende person fik intern viden. Data og lister kan også søges tilbage i tiden, som loven stiller krav om.

Indberetning
Selskab er forpligtet til at indberette de ledende medarbejderes transaktioner til myndighederne. vp.INSIDER giver et komplet grundlag og en effektiv oversigt over de indberetningspligtiges transaktioner.

Datafangst
Til brug for indberetning af handler kan VP tilbyde en datafangstservice via VP’s konto og registreringssystem, der i dag dækker 3,6 mio. vp-konti. Det er helt unikt, da datafangsten dermed er uafhængig af insiderens bankforbindelse. Dette giver selskabet en ekstra sikkerhed for at opfange alle indberetningspligtige transaktioner.

Alertservice
Udover at handlen kan fanges tidligt, kan løsningen også sikre at alle parter får besked med det samme. Det er nemlig muligt at få sendt en e-mail alert, umiddelbart efter der er sket en handel. Såvel indhold som modtagere beslutter selskabet selv, der er fuld fleksibilitet. Der er også muligt at få send e-mail alert ved handelsperiodens start og slut (åbne perioder) i 0-5 dage før en handelsperiode starter eller slutter.

Købs- & salgsbog
Denne del hjælper selskaberne med at føre en særlig protokol knyttet til bestyrelses- og direktionsmedlemmers aktiehandler med selskabets aktier. Her sker datafangst også i hele VP’s konto og registreringssystem og advisering kan også ske automatisk.

Produktet leveres af VP.

Læs mere

Kontakt
Ønsker du yderligere information om vp.INSIDER eller rådgivning om dine muligheder, er du meget velkommen til at os på tlf. 4358 8888 eller e-mail: sales@vp.dk

Nyheder
10-03-2010 Mange aktiehandler på trods af krisen
04-03-2010 Elektronisk nyhedsbrev marts 2010
02-03-2010 Fald i handel med værdipapirer
22-02-2010 Flere investerer via investeringsforeninger