Med vp.GENERALFORSAMLING får du garanti for datakvalitet i hele processen. Vi sikrer at alle indkaldelser, aktionærrespons, fuldmagtskort mm. registreres og håndteres korrekt.
Vi har stor erfaring i gennemførsel af generalforsamlinger fra A-Z.

Her kan du se de aktuelle generalforsamlinger.
Indkaldelse uden problemer
Vil du spare tid og ressourcer i indkaldelses-fasen, tilbyder vp.GENERALFORSAMLING at håndtere hele processen fra opsætning, udskrivning og kuvertering af bestillingsblanket og andre dokumenter. Det sker i samarbejde med VP INVESTOR SERVICES’ grafiske partner.
Det gør processen problemfri for dig, da alt sker fra ét sted.
Spar porto
Hvis du vælger at foretage kommunikationen elektronisk, er der mulighed for at spare mange penge i porto. vp.GENERALFORSAMLING kan naturligvis også håndtere elektronisk indkaldelse til e-Boks.
Sikker håndtering af respons
Det kan ofte være en tidskrævende opgave at registrere tilmeldinger og fuldmagtsafgivelser via returkuvert, telefon eller fax – specielt med mange aktionærer. Her kan vi også hjælpe til.
Vi kan også håndtere elektronisk tilmelding eller afgivelse af bestyrelsesfuldmagt, fuldmagt til tredjemand eller fuldmagt med instruktion via en portal som investorerne har adgang til. Det kalder vi InvestorPortalen™.
Det giver fordele for både dig og dine investorer. Du sparer tid, porto og er sikker på, at der kun er de registreringer investorerne selv har bedt om. For investorerne er InvestorPortalen™ tilgængelig til enhver tid.
Status på tilmelding
Du kan også online få "realtids" opdatering på antal tilmeldte investorer og antal afgivne fuldmagter. Du får fordeling af fuldmagter ned på dagsordensniveau hvor også fuldmagter fra udenlandske investorer såkaldte Proxy Voting instruktioner indgår - det giver dig en god oversigt over situationen inden din generalforsamling afholdes.
Kortudstedelse i samme proces
Når tilmeldinger og fuldmagter er registreret, kan vi tilbyde at håndtere udskrivning og kuvertering af adgangskort samt fuldmagtskort til tredjemand og bestyrelsen.
Under mødet
Sikkerhed for korrekt registrering af adgange og stemmeoptælling er helt vitalt for en vellykket generalforsamling. vp.GENERALFORSAMLING tilbyder at stille op med erfarne og kompetente medarbejdere, der sikrer en korrekt og hurtig respons på afstemninger og smidig afvikling af generalforsamlingen. Vi anvender et system, der er sikkert, hurtigt og effektivt.
Elektronisk afvikling
Dit selskab kan også vælge en elektronisk generalforsamling baseret på NetID og e-Boks, som 2,5 mio. danskere kender fra deres netbank.
Aktionærer vil kunne indkaldes til general-forsamling, modtage årsrapporter og investor-information samt afgive stemmer i et elektronisk format. Det letter arbejdet for dig og sparer porto. Samtidig giver det dine aktionærer bedre muligheder for at modtage kommunikation og afgive stemme.
Kompetent rådgivning
vp.GENERALFORSAMLING understøttes af kompetente og erfarne medarbejdere, der står til rådighed for rådgivning omkring løsning af dine behov. Vores medarbejdere har stor erfaring i teknisk gennemførelse af generalforsamlinger og løsninger af akutte udfordringer på stedet.
Produktet leveres af VP INVESTOR SERVICES.