Senior serveradministrator til spændende infrastrukturprojekter

Vil du bruge din brede IT-viden inden for hardware og software infrastruktur til at udvikle servermiljøet i en spændende virksomhed i den finansielle sektor?

Hos VP Securities bliver du en nøglefigur i vores kontinuerlige udvikling og ikke mindst den forestående transformation af vores forretningsplatform til værdipapir- og investoradministration.

Hvis du er god til at optimere og automatisere, samt at sætte gang i projekter og køre dem til ende, er dette en unik mulighed for at udleve dine ambitioner.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger i en vækstvirksomhed med attraktive lønforhold og medarbejdervilkår i henhold til Finansforbundets overenskomst.

Generelt om jobbet

Server og netværksteamet søger en IT infrastrukturspecialist, der sammen med resten af teamet skal stå for drift., optimering og videreudvikling af IT- landskabet i VP Securities. Samtidig skal du være med til at transformere vores centrale platform til en mere moderne og tidssvarende platform. Vi udvider derfor vores interne Server- og Netværksteam med endnu en senior serveradministrator, der skal hjælpe med at drive vores mange infrastrukturprojekter. I alt bliver du en del af et team på 5, som sammen holder hånden under den eksisterende platform og løbende skal være med til at udvikle en ny og mere moderne driftsplatform.

Vi har mange opgaver og projekter klar til dig i vores pipeline. Du vil bl.a. være med til at:

  • Vedligeholde, optimere og videreudvikle den eksisterende infrastruktur baseret på HyperV
  • Automatisere processer og værktøjer gennem scripting
  • Forbedre og udtænke ny konfiguration med fokus på sikkerhed, performance og oppetid
  • Håndtere implementering af on-premise og cloud løsninger
  • Implementere nye IT-sikkerhedsløsninger og sikre, at vi overholder myndighedskrav

Stillingen giver mulighed for at være med til at finde løsninger i samarbejde med fagligt dygtige kolleger. Sparring og erfaringsudveksling er vigtige elementer for, at vi som afdeling sikrer den rette fremdrift. Da nogle af aktiviteterne foregår uden for almindelig kontortid, må der lejlighedsvis påregnes aften- og weekendarbejde samt tilkaldevagt.

Dine kvalifikationer

Du har en formel IT-uddannelse i bagagen og har erfaring med drift eller udvikling på flere forskellige platforme som f.eks. Azure, Windows og Linux. Du har erfaring fra en lignende stilling i en større virksomhed, hvor du har hands-on erfaring med at udrulle IT systemer. Helt konkret lægger vi vægt på, at du:

  • Har indgående kendskab til Linux, evt. Redhat
  • Er vant til scripting i Powershell eller shell
  • Har erfaring med MS BackOffice platforme og clustering
  • Har et godt kendskab til IT-sikkerhedsløsninger
  • Taler og skriver engelsk og dansk flydende

Vi vægter det sociale samvær højt i form af bl.a. fredagsbar, teamudflugter og en meget aktiv personaleforening. Vi har friskbagt morgenbrød, en fantastisk frokostbuffet, snacks til senere på dagen, sodavand ad libitum og frisk frugt hver dag. Når du har brug for en pause efter frokost, har du mulighed for at slå dine kolleger i bordfoldbold, gå en tur på Islands Brygge eller få massage af vores dygtige massør. Hvis dette ikke er nok, så har vi en tand- og sundhedsforsikring samt tilskud til et valgfrit fitnessmedlemskab.

Vil du sætte dine IT-kompetencer i spil hos os?

Tiltrædelse er efter aftale, og ansøgningsfristen er d. 29. juni 2019. Vi indkalder løbende til samtale, så send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Du søger stillingen online. Vi ser frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte...

Jens Hyldedahl Rasmussen

Head of Infrastructure & Internal IT

+45 4358 8919
Follow me

Lotte Krogsgaard

Teamlead IT Infrastructure

+45 43588750
Follow me

Apply for the job here

Upload your attachments here

Attach your application, your CV and your diploma. Possible attachment types: pdf, ppt, docx og xlsx.

How we handle personal information

VP Securities A/S collects only the information which you intentionally supply and additionally any personal information which VP will receive from the references you provide. VP Securities A/S does not want to receive sensitive personal information such as, information concerning racial or ethnic origin, political opinions, religious or philosophical beliefs, trade union membership or personal information concerning health or sexual orientation. VP Securities A/S will collect your personal information only for recruitment purposes, including for assessing your professional and personal qualifications in relation to a vacancy. From today’s date of receipt of information, VP Securities A/S will keep this in our recruitment system for six months in relation to future vacancies that might be relevant to you. If you grant your consent, you may withdraw this at any time. You can withdraw your consent by contacting people@vp.dk.