Privat investor / VP Securities

Privat investor

I næsten 30 år har VP nu været ansvarlig for den digitale håndtering og opbevaring af danske værdipapirer. Ligger man inde med værdipapirer i depot i sin bank, har man højst sandsynligt allerede modtaget depotudskrifter fra VP.

/~/media/41BE2C55FAD24833A435EFCBE501E1B7.ashx?w=453

VP spiller en central rolle, når det drejer sig om at beskytte dine investor rettigheder. Den danske lovgivning garanterer nemlig investors rettigheder, når banken registrerer værdipapirer hos VP. Dette betyder, at skulle en bank gå konkurs, er dine værdipapirer sikret og overføres til en anden bank inden for få dage.

VP's datterselskab VP INVESTOR SERVICES hjælper selskaber med en lang række ydelser. Igennem vores investorservices-platform får selskaberne professionelle redskaber til at pleje deres institutionelle og private investorer. Vores specialiserede serviceydelser har gentagne gange løftet standarden for, hvad der anses for ”best practice” inden for investorservices.

Når VP leverer generalforsamlingsservice til et selskab, som du er aktionær i, kan du melde dig til generalforsamlingerne her.

Har du spørgsmål vedrørende dine værdipapirtransaktioner eller depoter, skal du kontakte din bank direkte. VP giver af sikkerhedsmæssige hensyn ingen informationer direkte til private investorer omkring værdipapirer og beholdninger.

Vidste du...

VP er det centrale sted for håndtering af danske værdipapirer. 3,3 millioner depoter er der i dag hos VP, hvor investorer opbevarer værdipapirer for en formue. VP’s systemer er bygget op omkring de såkaldte segregerede depoter, der giver optimal beskyttelse af den enkelte investors værdipapirer. VP har årligt berøring med værdipapirer til en værdi af 55.000 mia. kr., det svarer til 28 gange Danmarks Brutto National produkt (BNP). VP flytter dermed over 100 mia. kr. hver dag i værdipapirhandel. Det er en tillid, vi tager alvorligt.

Læs mere her på hjemmesiden og følg os på LinkedIn.